… og for meget på Facebook, hvor jeg i dag kom til at kundgøre, at Døderummet fulgte gratis med, hvis man købte Femina. Jeg troede, det først kom i juli, så der var et par venlige mennesker, der måtte gøre mig opmærksom på, at det faktisk var lige nu. Desværre glemte selv samme venlige mennesker at fortælle, at interviewet var i sidste uge, så der var nogen, der blev lidt sure. OG DET KAN VI JO IKKE HAVE. Så jeg kontaktede sporenstregs Mette Rou Lund, som havde lavet interviewet for Femina og spurgte pænt, om jeg måtte poste det på min blog, hvorefter Mette lige så sporenstregs sendte mig en pdf. Så her er det.