Til marts udkommer Fanny Fiske 6, og det er der en grund til.
Der er gået ti år, siden Før jeg dør udkom, og i de ti år har grænserne for, hvad man kan og må sige rykket sig betragteligt. Der er også blevet vendt op og ned på forståelsen af, hvordan en række fænomener bedst forstås. Og jeg havde simpelthen en ubændig trang til at se, hvordan Fanny, som altid har været for meget for det gode selskab, ville reagere i den nye virkelighed.
Hun er jo ikke kun en boomer, men også en boomer uden filter.