Er dybt taknemmelig for og meget beæret over de to nomineringer, som Hilsen fra Rexville har fået: For det første til Kritikerprisen, for det andet til Palle Rosenkrantz-prisen.
Selvom Palle Rosenkrantz-prisen er den kæmpestore, internationale krimipris, så er jeg faktisk mest glad for nomineringen til Kritikerprisen, hvor romaner i spændingskategorien normalt ikke har deres gang. For det første opfatter jeg egentlig ikke mig selv som en krimiforfatter og føler mig lidt fortabt i det fornemme selskab af koryfæer, der er indstillet til Rosenkrantz-prisen. For det andet betyder Kritikerprisen, som også Mit smukke lig var indstillet til, noget, der er helt afgørende for mig: Jeg kan kun tolke nomineringen som en form for lille accept af mit argument om, at spændingsgenrerne i deres væsen ikke nødvendigvis er triviallitterære