Cailin Moran delte vilde kys ud ved siden af fadølsanlægget på Gyldendals velforsynede backstage. Det var Liz Jensens skyld. Hun kom farende med sin oversize iPhone og ville fotografere. >Flumph!< sagde det, og så sad der et styk Caitlin lige midt i muffels.
Og >Flumph!< sagde det derefter, så selfiede Lizzie sin egen selfie, eller hvad det hedder.
Jeg troede, de kendte hinanden, men det var slet ikke tilældet. Liz er bare en frækkert. Udmærket, for det er Caitlin også. Se selv, hvad hun skrev i mit eksemplar af Sådan opfinder man en pige:
Og det er – som anført andetsteds – teknisk set ikke helt rigtigt.
Jeg kom vist til at være lidt for skrap, da vi talte sammen på Tranescenen, og tvang hende til ikke at tale om den usælgelige feminisme, som hun allerede havde gennemtalt dagen før – selvom hun gør det fantastisk – men kun om Big Cock Al. Undskyld, Caitlin. Jeg ville bare så gerne sælge din bog, fordi den er så ustyrlig morsom!
I den mere alvorlige ende talte Mette Fugl og jeg om #mareridtet på People’s lille, søde scene.
Og så kom Suste Bonnen farende med sin oversize iPhone – hvordan finder I plads til dem i taskerne, ladies?
Gå væk, prøvede jeg at messe, men det gjorde hun ikke. Og resten af rædselsbillederne har jeg simpelthen CENSURERET!