Taler med mig selv om min uhøflige grammatikbog Fuck, en lækker røv fredag kl. 16.55 på Gyldendals Tranescene.
Taler videre med uudgrundeligt makabre Ane Riel om ligbalsamering på den dyre måde som udført af hendes makabre hovedperson i hendes nye, makabre roman Harpiks – altså ikke noget sjusk med bare at sprøjte olie ind i bughulen gennem anus og sætte en prop i. Det er lørdag kl. 14.30 på Rød Scene.
Interviewer sjofelt sjofle Caitlin Moran om hendes sjofle bog, Sådan opfinder man en kvinde kl. 11.35 søndag på Tranescenen. Her kan du høre, hvordan man undgår at eksplodere ved mødet med Big Cock Al.
Taler med Mette Fugl om Velkommen til mit mareridt kl. 13.00 på People’s-stand C4-009. Det er hverken makabert, sjofelt eller uhøfligt. Bare sørgeligt, oprørende og nedslående.
Ses 🙂