Så sad jeg der og svedte surt over Informations sommerføljeton: Den bliver ikke spor sjov. Var netop kommet til den sekvens, hvor min hemmelige gruppe gasser en hel masse frimurere i festtøj. Og det er vel sørgeligt? Og så regner det udenfor, rent bortset fra at der i dagevis har stået en kurv fuld af vasketøj ude i gangen, som jeg behørigt har ignoret.
Netop som valget faldt på saringas, indløb en besked fra kollega Helle Vincentz:
Hej Susanne – har du set det her blogindlæg fra Maren Uthaug? Hun er helt på røven over, hvor sjov du er, og jeg har beordret hende til at skrive det til dig tusind gange, men eftersom hun vist ikke helt respekterer min autoritet, gør jeg det nu selv. Det er jo vigtigt at vide, når man får ros. Håber alt vel! KH Helle
Tak, Helle. Og sandt at sige: Det her shit labber jeg skamløst i mig:
Og seriøst, det var lige meget hvilken side, jeg slog op på, så grinede jeg højt. Sådan ud i rummet, helt for mig selv.
Det er muligvis det sjoveste, jeg nogensinde har læst.
Postede eksemplet på instagram i går og en af jer skrev: “Hun gør mig seriøst bange.”
Og ja, hun gør også mig bange. Og hun må gerne rive hele min blog fra hinanden og pege på alle fejlene – hvis bare hun gør det lige så underholdende. Har nu man crush på Susanne Staun.
Tusind tak, Maren! Nu skriver jeg glad videre på saringas-episoden, selvom det regner–næ, hvad ser man her? Søde Kristian Twitter fra Peoples har også lige sendt mig dette her umiskendelige bevis på, at Velkommen til mareridt ligger nr. 1 på Ibooks-listen:
