Velkommen til mit mareridt

En dag, hvor stjernerne står til tæsk, møder Maria Timm. Med ham begynder forvandlingen og den langsomme opløsning af den velbegavede teologistuderende med den lyse fremtid. Nok var hun naiv og godtroende, men nu er hun forblændet – så forblændet, at ingen kan beskytte hende mod sig selv. Hun er et vrag, det perfekte byttedyr, der overalt mødes med skepsis og mistro. Timm er en supermand: rig, charmerende og forførende. Og stærk. Fra alle sider strømmer forståelsen og respekten ham i møde. I retssale, forvaltninger og foreninger mødes Timm med sympati og beundring. Han ligner til forveksling en alfahan, og det er han også, en version af.

Foromtaler/interview om romanen:

Susanne Staun har skrevet en fremragende, forfærdelig fiktionshistorie om virkelighedens skilsmisser, når de går værst.
⭐⭐⭐⭐⭐

Berlingske Tidende

En fremragende bog om et stygt hjørne af virkeligheden
⭐⭐⭐⭐⭐

Ekstra-Bladet

Tak til Staun for at starte en nødvendig samfundsdebat, der ikke kun berører forfulgte kvinders situation, men også diskuterer graden af kompetence og intelligens hos dem, der er sat til at forvalte andre menneskers liv. 
⭐⭐⭐⭐⭐

Dagbladenes Bureau

Man læser Velkommen til mit mareridt i et langt, spændingsfyldt stræk …

Weekendavisen

Susanne Staun holder krimipause for at skrive ætsende samfundskritik. Hendes mareridtshistorie om en kvinde, der kommer i en psykopats vold, er rystende læsning. 
⭐⭐⭐⭐

Jyllands-Posten