Sådan lyder en salonriffel

En absurd nabostrid om ejerforholdet til en lille bro truer venskabet mellem tre kvinder i en lille landsby. Det er en verden og et tema med Weldon’ske og Panduro’ske træk, fortalt i en tidstypisk hurtig og rap stil, som kan minde om Isabella Smith: En flirt mellem venner (1997).

Susanne Staun forener det sødladne og det uhyggelige i en diabolsk enkel eventyrstil, der kan minde om Fay Weldon … Det er ikke kun lyden af salonrifler, Susanne Staun har gehør for, men også absurditeterne i hverdagens goddag-mand-økseskaft-samtaler. Romanen viser – ikke bare »et eller andet sted«, men mange steder – en tæft for den satiriske sædeskildring, der fortjener at blive udfoldet i stort format. 

Weekendavisen

Der er over Susanne Stauns fortællemåde den samme (tilsyneladende) tøjlesløse brug af ord og fantasi, den samme fanden-i-voldskhed og de mange groteske indfald som hos Fay Weldon. Forfatteren, Susanne Staun har sans for det groteske og det barokke. Mollys fantasier og monologer er yderst underholdende, hendes snakken med sig selv og råben og skrigen i al almindelighed er sjov og mundret, og læseren kommer til at holde meget af denne utrolige og urolige Molly. 

Jyllands-Posten

Susanne Staun skriver med en sproglig opfindsomhed og finurlighed, som man kun kan beundre … 

Alt for Damerne