Mit smukke lig

Dr. Fanny Fiske har i årenes løb akkumuleret så meget overarbejde, at hun mod sin vilje må sendes på pension, og humøret bliver ikke bedre af den ondeste hæmoride og en slidgigtplaget hofte. Faktisk kan hun lige så godt lægge sig ned og dø. Først tager hun dog ud til et af sine yndlingssteder, Tottenham Court Roads nordgående perron, hvor hun har en tænkebænk, der skal hjælpe hende med at finde ud af, hvad hun skal stille op med resten af sit liv. Men der skulle hun aldrig have sat sig …

Nomineret til Weekendavisens Litteraturpris & Kritikerprisen.

Og tag også lige Mit smukke lig med, ikke fordi den er spændende, det er den også, det må man tage med, men fordi det er den mest vilde og gale midtvejskriseroman siden Hærværk sådan cirkus, alderen er en seriemorder og den ligner en hæmoride på en blodig prik! 

Weekendavisen

Susanne Staun har med bøgerne om Fanny Fiske skabt helt sin egen form for kriminalroman. Der er bidende, om end undertiden næsten usynlig, ironi i alt, hvad hun lader sin hovedperson gøre og opleve. Bogens blanding af dr. Fiskes egen småfilosoferen og optagethed af sit udseende og sin aldring, og af de eksakte konklusioner, som hendes skarpe hjerne finder frem til, er yderst charmerende, ja, næsten fortryllende. Susanne Staun skriver elegant, raffineret og forførende … 

Jyllands-Posten

Fanny Fiske får brug for hver muskel i Susanne Stauns forrygende, vitale og skægge spændingsroman, som man kun lægger fra sig for at dele en særlig grotesk og selvironisk beskrivelse.

Information