Mine piger

Dr. Fanny Fiske er adfærdspsykolog og tilknyttet det fælleseuropæiske politi. Hendes speciale er profilering af serieforbrydere og lystmordere. Hendes liv er hendes arbejde, kun afbrudt af jævnlige ansigtsløftninger og forførelse af unge politifolk på de mange kurser, hun holder.

“Det har altid været en sælsom fornøjelse at læse en Fanny Fiske-krimi, men i dette fjerde bind sejrer vanviddet for fuld udblæsning. »Mine piger« er skrevet af en toptunet Susanne Staun, der har ramt tastaturet hamrende sikkert og udkrystalliseret alt det, som lige netop hendes piger kan.”

Indstillet til Læsernes Bogpris. Solgt til Island.

Ikke ét sekund taber Staun tråden eller bliver trættende i denne femikrimi fra helvede. Det ender med at blive en totaloplevelse fra krimiens overdrev, hvor Stauns kulørte sider sejrer stort over de konforme trivialiteter.
⭐⭐⭐⭐⭐⭐

Berlingske Tidende

Frygtelig gerne animeres vi atter af dr. Fanny Fiskes idiosynkratiske nærvær.

Weekendavisen

Susanne Staun er et dejligt provokerende bekendtskab i et dansk krimilandskab af ellers noget forudsigeligt tilsnit. 
⭐⭐⭐⭐

Jyllands-Posten

Formidable Fanny Fiske er løs igen … Staun skriver som altid blændende, bidsk og morsomt. 
⭐⭐⭐⭐⭐

Ekstra-Bladet

Som altid er Susanne Staun værd at læse, og vi finder ikke en mere aparte, raspende humoristisk, tør og kærligt menneskefjendsk hovedperson i dansk litteratur. Måske er det også nok med én, med en ener som Fanny Fiske, men det er ikke nok med fire bind om hende. Så et mere, tak. 

Fyens Stifstidende