Ifølge Susanne Staun har medierne – bevidst eller ubevidst – i årevis misinformeret den offentlighed, de er sat i verden for at informere – fordi de kan, fordi de ikke kan lade være. De elsker en god historie, hellere god end sand.
I Mediernes møgkællinger viser Staun, hvordan medievirkeligheden skabes med alle propagandaens virkemidler, så det ligner et karaktermord på et helt køn, eftersom medierne efterviseligt har haft held til at forme den offentlige bevidsthed ved konsekvent misinformation i tæt samarbejde med interesseorganisationer: Mødre er onde kvinder, der fremsætter falske anklager og bruger alle de væmmelige tricks med det formål at monopolisere deres børn og efterlade en hale af grædende fædre i deres kølvand.
Men hverken statistikker eller den aktuelt bedste viden fra nationale og internationale forskere kan levere dokumentation for den virkelighed, medierne præsenterer.
- Indstillet til Cavlingprisen.
- Interviews i forbindelse med udgivelsen:Politiken, 2016: Vi er i en kønskrig.
- Frederiksborg Amtavis, 2016: Balladebog om medier og møgkællinger
- POV, 2018: Om Mediernes møgkællinger – mediernes ulyst til selvkritik
Staun påviser forskelsbehandlingen, så man kan forstå det og hendes klædelige, retfærdige indignation på sit køns vegne får læseren til råt at sluge beretningerne fra myternes overdrev
Birte Strandby, Bogvægten
Gennemresearchet og veldokumenteret.
Politiken
⭐ ⭐ ⭐ ⭐
Hvis ikke Susanne Staun skrev så forrygende, ville det være svært at læse hendes nye bog, Mediernes møgkællinger. Som læser griber man sig i at håbe, at de begivenheder, hun skildrer, ikke foregår i den virkelighed, vi kender som et dansk retssamfund.
Marie Louise Kjølbye, Information
Det er i allerhøjeste grad en læseværdig bog, som man bestemt ikke bliver dummere af
Tine Friis Kelstrup, Udbrud