Så blev omslaget helt færdigt med ryg & det hele: Så blev bagsideteksten færdig: “Maria Krauses gode ven og kollega, kriminalteknikeren Lille John, begår selvmord. Eller er det en seksuel leg, der er gået galt? Maria Krause tror ikke på nogen af politiets teorier og begynder at undersøge sagen i al hemmelighed. Samtidig får hun …
Så kom den finske forside omsider, og kors hvor er den grim og misvisende. Nå, pyt. Passer meget godt til titlen “Punainen Merkki” = “Det røde signal”. Som jeg forstår det.
I dag brokkede en af mine søde kolleger sig over at skulle fotograferes udendørs i denne hæslige novembertemperatur. “Gyser på forhånd ved tanken om at skulle stå stille mindst en times tid og agere fotomodel på en vindblæst plæne i Kongens Have,” skrev hun. Til hvilket jeg kun kunne sige: “Kylling”. Det er altid en …
… og hele landet gætter undtagen mig. Alone again, naturally. Anna Grue gætter selvfølgelig som en gal, klart, for hun er jo puslespilskrimiens ukronede dronning og spekulerer for åbent tæppe i Ekstra Bladet i dag: I Grues krimier lægges spændingen i hænderne på selve det spørgsmål: Om hvem der gjorde det. Whodunnit er en genre for sig. Jeg …
… er navnet på Europas største, internationale krimimesse, som tyskerne hvert år afholder, og som forløber over flere uger og i forskellige byer. Jeg var inviteret til en aften med blandt andet tidl. Guardian-journalist Martin Walker og sydafrikanske Deon Meyer, hvis forfatterskab jeg kun kender, fordi jeg engang i et andet liv oversatte hans Heart …