Se nu lige her!

Er den ikke lækker på den der stanglakridsagtige måde, der er lige til at spise på et halvt stykke mad?

Jo, den er så. Den udkommer 8. april –– og der er et gratis eksemplar på højkant til kvikke ham eller hende, der er hurtigst til at finde ud af, hvem de første tre linjer på bagsiden er hugget fra. Der er nemlig næsten tale om et plagiat, men i disse tider ville man nok udtrykke sig, som Morten Messerschmidt gør i selv samme lækre bog:

Man lader sig jo inspirere af mange ting. Og øh og øh …  

For ja, Morten Messerschmidt har fundet vej ind i min nye nazigrammabog sammen med en masse andre lækre mænd, i flæng: Carl Holst, Jesper Lohse, Henrik Dahl, Manu Sareen, Niels Krause-Kjær m.fl., men selvfølgelig også et pænt udvalg af grundgode quinds, som fx Hilary Clinton –– måtte hun vinde –– Gertrude Stein og Ann Mariager.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *